Nu har Ida (endelig!) fået sin helt egen stol i vuggestuen, med sit eget navn på, ligesom de andre børn. Det er altså store sager, og jeg er glad (det er også godt at kunne glæde sig over de mindre ting i livet, jo!). Endnu mere glæder jeg mig til, at hun også får sin egen garderobe, og det gør hun heldigvis snart.
He he, hvem taler om at gå op i petitesser?! :o)
Thomas sidder lige nu og lægger sidste hånd på papirerne til a-kassen. Det er godt nok omstændigt! Og når det hele så er blevet regnet, divideret, ganget, plusset og ikke mindst trukket fra, ender det ud i, at han kan få dagpenge for 5 timer. FEM TIMER!! Det er jo til grin at gå og smide gode penge efter en a-kasse så, plus alt det arbejde der ligger i det, både for Thomas og for dem, der sidder inde i a-kassen (ja, altså ikke inde i den... du forstå!?). Meget mærkeligt systen, det dér!
1 kommentar:
Bureaukratiet længe leve!! Det kan godt nok være omstændigt med den slags. Synes selv at det kan være helt uoverskueligt - ligesom med skat og selvangivelse.
Dejligt med stol med navn på. Jeg kan godt forstå, at du sætter pris på den slags. Det gør jeg også. Det handler også (som du har nævnt før) om at høre til og føle sig velkommen. Heldigvis aner Ida ikke noget om det.
Ja, jeg glædede mig til at se Pia - du aner ikke hvad du går glip af, af god snak og en masse sjov - hæhæ, men nu ved du det så, ik' ;o)
Knus
A-T
Send en kommentar