29 august 2006

Kl. 17

Kl. 17 i eftermiddag skal Thomas til ansættelsessamtale. Efter at have sagt op på fritidshjemmet og været hjemme en måned og tænkt over sagerne, har han mod på igen at arbejde som pædagog.

Så han har søgt en stilling i et børnehus her i byen og skal altså til samtale senere idag. Stillingen er til besættelse pr. 1/9, hvilket jo er lige om lidt, men Thomas er heldigvis ikke bundet et andet sted og kan bare springe til, hvis de vil have ham, og han vil være hos dem.

Det er spændende, hvad han synes om samtalen. Samtaler kan være meget forskellige og er jo gensidige. Det betyder, at det ikke kun er institutionen, der skal se Thomas an, han skal også mærke efter, om han føler god kemi og en pædagogisk ånd, han kan stå inde for.

Såh - fortsættelse følger...

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Spændende, spændende! Held og lykke til Thomas. Det er da rigtig spændende.
Han kender ikke noget til stedet i forvejen, kan jeg næsten regne ud.
Knus
A-T

Prinsessepius sagde ...

Uii spændnede ja!! Jeg krydser - KH Pia