Første dag i vuggestuen

Det er meget mærkeligt, men jeg har det faktisk godt. Jeg er ikke ked af det, synes egentlig bare - lige nu - at det her vuggestue-start er lidt spændende. (Spørg mig igen, når jeg skal til at aflevere og undvære Ida, så er jeg helt sikkert ikke så høj i hatten)

Alt i alt har det været en god første dag i vuggestuen. Thomas og jeg var de begge to med Ida idag, og fra nu af skiftes vi til at være der med hende.

Pædagogen, der var der, var sød og imødekommende. Ida ville gerne lege med legetøjet og snakke lidt med de andre børn. Der var ikke så mange børn og en rolig stemning.

Vi aftalte, at Idas indkøring vil forløbe over 2-3 uger, hvor den første uge er til formiddagsleg og spise frokost med allersidst på ugen. Anden uge begynder vi så småt at gå fra hende i stadigt længere perioder (om formiddagen), og den tredje uge skal Ida i løbet af ugen sove derovre.
Jeg synes, det er rart og trygt at vide, at vi har al den tid, der er behov for, for at Ida kan få den nemmest mulige introduktion til sin vuggestue.

Jeg synes faktisk, vi havde en rigtig god oplevelse og gik derfra med en god fornemmelse i maven.

Men der er et lille men. Der hang ikke noget "Velkommen Ida" - skilt i døren (hvilket jeg ellers har set, der har gjort til andre nye børn), og Ida har endnu ikke sin egen garderobeplads med sit eget mærke (der er en del store børn, der skal videre i børnehaven snart, og først når de rykker, får Ida sin egen garderobe, sit eget mærke og sin egen plads på badeværelset).
Jeg må indrømme, at jeg var ret ked af, at der ikke lige var styr på de par ting. Det handler om at føle, at Ida har en plads i vuggestuen, at hun også er en del af det og hører til der, og for os om at føle os velkomne og ventede. Og jeg manglede lige den omsorg, når jeg kom der med mit barn i klapvognen og nerverne uden på tøjet.
Men jeg er helt sikkert også meget følsom i denne situation, og det vigtigste er selvfølgelig, at de er søde ved Ida og giver hende en god hverdag.