10 august 2006

Fredagsplanerne

Imorgen skal Thomas og jeg i byen. Uden Ida. Det er første gang, Ida ikke sover hjemme. Men hun skal være hos sin mormor og morfar, og det bliver rigtig hyggeligt for dem alle.

Vi skal nemlig i Tivoli og høre fredagsrock med Gavin DeGraw. Det er vist mest mig, der vil det, men Thomas følger godmodigt med. Jeg håber nu også, han kommer til at synes, det er rigtigt godt. Hvis altså det lever op til forventningerne, hvilket jeg virkelig håber, det gør. Jeg har GLÆDET mig i flere måneder til at høre Gavin DeGraw spille live. Det ville være godt, hvis vi kunne få en god plads på Plænen, det er altid lidt sjovere, når man kan den optrædende.

Vi skal spise på et på nuværende tidspunkt ikke nærmere planlagt sted i gå-afstand fra Tivoli, og udover koncerten skal vi da selvfølgelig også gå en tur i Tivoli, se på mennesker, lys og forlystelser og spise en is. Det skal nok blive hyggeligt.
Og regner det, er det bare ærgerligt, sonny-boy - jeg SKAL til fredagsrock!

Og lørdag morgen kan vi sove længe - begge to - aaahh.

Ingen kommentarer: