15 august 2006

Stadig hjemme

Ida er også hjemme fra vuggestuen idag, og hun skal i hvert fald heller ikke afsted imorgen. Hun sover stadig ret afbrudt og er lidt pjevset om dagen.

Og nu var vi ellers jo lige i gang med indkøringen. Heldigvis har vi al den tid, vi skal bruge til det, men nu er planen i mit hoved vedr. indkøringen jo så blevet slået i stykker - og dét er jo ikke godt for sådan en planlægger (ok ok - kontrolfreak!) som mig. ;o)

Ida har mere eller mindre mistet stemmen, så ind imellem går hun bare og hvisker. Men idag, da vi havde hentet et brød på tanken, kunne hun godt lige få udtryk sin glæde: "Boller" sagde hun lige så glad - og jeg troede næsten, Master Fatman havde taget bo i min lille pige! Jow jow, brød og boller er populært!

Jeg skal ellers love for at en dag kan gå hurtigt med ingenting. Jeg føler, de sidste par dage bare er forsvundet ud i det blå. Men det er jo nok, når man ikke laver det store.

1 kommentar:

Prinsessepius sagde ...

Jeg overvejer faktisk at beholde Ebbelebbe hjemme imorgen. På den anden side, han er frisk som en havørn hjemme hos mormor ligenu. Talte lige i telefon med ham. (Jeg snakkede, han spurgte efter sin far ;-) og kunne høre ham være glad og lege i baggrunden. Vi får se imorgen tidlig. God bedring til Ida bag brødet :-) KH Pia