Jeg kan faktisk rigtig godt lide efteråret. De flotte, høje, klare dage, hvor
man bliver frisk i kinderne af at være udendørs. Alle bladenes nuancer i gult, rødt, orange og brunt. Gåture i den fugtige skov, hvor der dufter så dejligt at jord. Også de våde dage kan jeg ofte lide. Når regnen siler ned, og man tænder stearinlys og hygger indendøre. Jo, efteråret er skam rigtig, rigtig dejligt.Og efter sådan en fantastisk sommer, vi har haft i år, har jeg faktisk intet imod, at vi går mod efteråret. Det er som om, at fordi sommeren har været lang og varm, er det ok, at vi nu skal til at finde støvler og jakker frem igen (og jeg har købt nye, lækre støvler og har en dejlig jakke i skabet).
Og efteråret byder jo også på noget dejligt: Idas fødselsdag, d. 19. oktober. Både det år Ida blev født og sidste år, var vejret helt utroligt flot, - solen skinnede, luften var frisk og sprød og træerne i alle nuancer. Spændende, om det bliver lige så dejligt i år.
Det eneste er, at vi jo stadig er i august. Derfor er det lidt tidligt med efterår. Hylden i haven står med modne bær nu. Kan huske sidste år, da hylden stod med bær, hvordan Ida lå med bare ben og sov i sin barnevogn under hyldetræet, og vi satte insektnettet på vognen, så bærrene ikke faldt ned og smattede ud i vognen. Idag har Ida sovet med alt sit tøj på samt et lille vattæppe over sig, da der var en lidt kølig vind. Men dejligt har det altså været uanset.Så efteråret skal være velkomment, hvis det er nu, vi skal have det - jeg er klar og glæder mig.
2 kommentarer:
Jeppe og jeg var også i skoven og snuse idag. Rigtig dejligt var der ja. Duften, bladene, solen og den friske vind. Skønno! Også her byder jeg efteråret velkommen. KH fra Pia
Jeg har det som dig. Pga den lange varme sommer kan jeg godt holde tanken om efterår ud. Jeg er mæt, så efterår kom an!
Knus
A-T
Send en kommentar