Ida alene i verden

Ida er helt alene i verden. Eller... i vuggestuen. Eller... det er hun jo ikke, der er jo mange børn og voksne dér, sammen med hende. Men hun er alene uden os. Men forhåbentligt er det ok. Forhåbentligt er vi mere alene uden hende, end hun er uden os.

Men det er første gang, vi prøver det.

Egentlig var det meningen, at Ida stille og roligt i denne uge skulle trappes op med at være i vuggestuen uden os. En halv time imorgen, en time i overmorgen osv., for sidst på ugen at være der alene hele formiddagen og frokosten med.

Men hun har været helt ok med at være der sidste uge, så vi foreslog pædagogen, at vi gik lidt idag. Hun mente, Ida sagtens kunne være der både i formiddag og til frokost alene. Så Thomas gik (ja, jeg skal ikke nyde noget - jeg blev hjemme). De ville selvfølgelig ringe, hvis der blev noget, men telefonen har været HELT stille.

Så nu går Thomas derover og henter Ida. Får forhåbentligt at vide, at det hele er gået fint. Så kommer hun hjem og sover (HVIS hun sover - men det er en helt anden historie!).

Imens Ida har været i vuggestuen har jeg bagt boller og ryddet en kasse væk, som længe har ventet på at blive sorteret i. Thomas har fået ordnet papairer til a-kassen vedr. ledighed.

Egentlig har det ikke været så svært, at Ida ikke har været her. Man kunne jo bare lade som om, hun sov en lur i barnevognen...