Der var dømt gensynsglæde, da Ida kom hjem fra vuggestuen. Jeg fik et STORT kram ("dooor kau", som Ida siger), da hun så mig. Det er ellers ikke noget, jeg er forvænt med, sådan at få gensynsknus (men hun har jo selvfølgelig også set på mig hele tiden indtil nu). Derefter gik hun frem og tilbage mellem Thomas og mig og krammede vores ben. Jo, der var vist en, der var glad for at se os.
Men I godt humør var hun, og havde været det hele tiden i vuggestuen. Ingen gråd eller noget. Havde gået til de andre, både børn og voksne. Havde spist havregrød til frokost - men mest rosinerne og kanelsukkeret, tsk tsk. Da Thomas kom, så han, hvordan Ida imiterede de større piger, som legede på madrassen. Dejligt!
Vi gentager (forhåbentlig) succesen de næste par dage, inden vi tager det næste skridt: At sove middagslur i vuggestuen. Spændende, hvordan det forløber (håber, det går nemmere for dem, end det gør for os for tiden)...
1 kommentar:
Ih hvor er det spændende! Dejligt hjun sådan er glad for at se jer. Ja, noget af det bedste ved sådan en vuggestuen er at man kan glæde sig rigtig rigtig meget til at se sit barn efter en hård dag på jobbet. Det er virkelig et lyspunkt at se frem til! KH fra Pia
Send en kommentar