Det er stort at begynde i mini-sfo. Ingen tvivl om den sag. Der er nye søde kammerater, der er sjove aktiviteter, og der er spændende udfordringer. Lige til at blive glad af.
Men der er også helt utroligt mange nye indtryk. Mennesker og rammer man skal forholde sig til. Indtryk der skal tages ind og bearbejdes. Og dét er lige til at blive træt i låget af.
Så sammen med glæden ved alt det nye, er der også mukkeri, ulogiske handlinger, snerren og træthed uden at man alligevel kan falde i søvn. Fordi tingene kværner rundt i min 6-åriges hoved. Der er vel lidt ombygning og udvidelse på øverste etage.
Og reaktionen er forståelig, dét er den. Så vi rummer, så godt vi kan. Forsøger at tie stille, at lytte, at trøste og at kramme, og dét vel at mærke på de rigtige tidspunkter. Det er ikke let at være ny i noget nyt. Men heldigvis fylder glæden og gåpå-modet rigtig meget i den lille krop.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar