I formiddag, da vi var i haven, kunne foråret for alvor mærkes. De 12 grader lå som en savnet lune i luften. Og solen havde magt, når man fik stillet sig i strålerne. Uh, så skønt det er, det forår!

Mens Klara undersøgte fuglebadet, nød jeg alle de efterhånden ret så overbevisende grønne tegn på forårets komme. Erantis og vintergækker har vi i hvert fald, så det forslår. Jeg elsker, når de små livstegn viser sig efter en lang, bleg vinter. Og se bare lyset komme væltende ned gennem paradisæbletræets nøgne grene. Sådan føles forårssol - bragende, blændende - og tiltrængt!
Også krokusserne begynder så småt at indfinde sig. Idag slikkede de fineste lysegule sol.

Man forstår dem godt. En dag som idag må alle stikke næsen i sky.
Og hvis man var en lillebitte alf, kunne man snildt gemme sig i vintergæk-skoven.

Nøj, der er mange! Sne-dråber hedder de på svensk. Smukt.
1 kommentar:
Hold da op hvor er det nogle smukke klaser af vintergækker I har. Smukt, smukt!
Send en kommentar