Efter at have kommet hjemmefra med verdens mest glade og spændte (på den gode måde) Ida, blev vi på skolen mødt med borde dækket med frugt, juice, kaffe og the. Efter velkomsten kom børnehaveklasserne ("Hej Julie", "Hej Ida", "Hej Xenia", "Der er Olivia/Emma/Hannibal/alle Phillipperne/osv." - stor gensynsglæde!) og sang for de nye mini-sfo-børn. Det var så hyggeligt at se, som både de gamle venner fra børnehaven, der nu går i børnehaveklasse, og mini-sfo'erne syntes, det var sjovt at se hinanden igen.
Så skulle der tales lidt praktiske informationer til forældrene, og imens måtte børnene gå i sfo'en at lege. Hvilket de gjorde alle pånær et par stykker. Ida kunne næsten ikke holde ud at vente på at få lov at komme ind at lege. Det var så dejligt at se hende turde bare gå lige ind i det hele uden at tøve.
Efter vi havde hørt, hvad vi skulle høre, gik vi ind i sfo'en, hvor vi fandt Ida i gang med at tegne sammen med veninderne. Vi snakkede med børn, forældre og det søde personale, indtil vi sagde farvel til Ida, der ligesom de andre børn blev nogle timer i sfo'en. Så synes man lige, det er et stort barn man har, der ikke har brug for indkøring eller noget!
Lige da vi sagde, vi skulle gå, protesterede hun en smule, men kom lige så hurtigt over det, da hun og en veninde fandt en borg at lege med. Så bye-bye mor og far - vi ses!
Store barn, altså!
Jeg må indrømme, at jeg har lidt svært ved at få armene ned over den gode oplevelse. Det bliver så godt og så sjovt for Ida med alt det nye, der sker nu. Masser af nye jævnaldrende legekamerater, nye opgaver, både af intellektuel og fysisk karakter, og nye spændende udfordringer. Det skal nok blive godt, det er jeg slet ikke i tvivl om.
1 kommentar:
Hvor er det bare dejligt at høre, at Ida (og I) havde så dejlig en dag, hvor det hele var spændende og nyt.
Det er pragtfuldt at hun sådan turde og bare gjorde det. Store pige!!!
Send en kommentar