Det er fredag morgen. Ida ligger her på sofaen og spiller Nintendo DS, hun er vågnet lidt tidligt idag. Måske pga. sin hoste. Klara og Thomas sover sammen inde i soveværelset. Jeg er oppe, og kan snart tage nybagte boller ud af ovnen. Dejen har stået og boblet i køleskabet i nat, så nu kan vi nyde dejlige, nybagte boller til morgenmaden.
Vi har weekend idag, er alle fire hjemme. Ida og Klara var også hjemme igår. Eller det vil sige, Klara skulle have sin fridag, men havde lidt feber aftenen op til igår, plus hun er voldsomt snottet og hoster grimt, så det blev en fri-/lidt sygedag for hendes vedkommende igår. Og Ida blev ringet hjem fra mini-sfo igår pga. mave-onde. Så idag får de begge en dag herhjemme. Fridag, indtil videre uden planer, er det idag. Vi nyder det, så længe, vi kan gøre denne slags. Om præcis to uger begynder jeg på mit nye arbejde.
Jeg glæder mig til at se, hvad dagen bringer. God weekend derude.
3 kommentarer:
Det lyder hyggeligt. Jeg håber at I havde en god dag (og weekend)? Og at de små er blevet friske igen?
Jojo, god weekend her. Med små-klattet Klara, der sov dårligt, og gymnastikopvisning med Ida og hygge hos mine forældre om søndagen. Skøn weekend havde vi. Håber, I havde det samme :o)
Godt at I fik en god weekend alligevel.
Jo, tak vi havde en dejlig weekend :)
Send en kommentar