Bortkomne ænder??

Idag havde Klara og jeg en fridag sammen. Jeg ville gerne på tur med hende i formiddag, og jeg besluttede, at vi skulle finde nogle ænder at fodre. Ikke så nemt at føre ud i livet, som jeg havde forestillet mig, skulle det vise sig. For byen er åbenbart støvsuget for ænder. Gad vide, hvor de er blevet af??

Vi tog til byens gadekær og fandt én and og fire måger. Mågerne ville gerne have mad, så de fik lidt brød. Klara syntes, de var sjove, de måger. De fløj da også rundt og skreg, så jeg kan godt se, hvorfor hun syntes, det var sjov underholdning.Jeg var dog ikke helt tilfreds med projektet, så vi kørte videre til en lokal mose, hvor man ofte er heldig at møde ænder. Og heldige var vi - der var hele TO af slagsen. Jamen, jamen. De svømmede os rappende i møde og ville gerne have lidt brød.Selvfølgelig måtte vi lige over at trampe på broen - det kunne jo være, der boede en lille trold under den, som ville springe op og sige (med en lille, fin og slet ikke skræmmende stemme selvfølgelig) "Hvem er det, der tramper på min bro?". Men trolden var vist ikke hjemme. Sjovt var det nu alligevel. Klara var ret vild med at stå på broen og kigge ned i vandet. Jeg holdt bare godt fast i hende imens. Vi var også så heldige, at tog kørte forbi os fire gange, mens vi var i mosen, så det var en begivenhedsrig udflugt for en knap to-årig. Det var en rigtig dejlig, men også virkelig kold tur.

Klara er skøn at have med på sådan en udflugt, hun er så glad og nysgerrig, ligesom som sin storesøster. Jeg glæder mig allerede til næste tur (men vil huske at bestille lidt flere varmegrader til den!)!