Træthed

Jeg er noget så gennemtræt. Det er vi alle. Ingen sover godt hjemme hos os for tiden.

Ida er snotforkølet, har haft lidt svingende feber og er hjemme fra børnehave. Når hun går i gang med hoste, kan hun ikke holde op igen. Også om natten.

Klara er ved at få to tænder, og er oven i købet - eller måske derfor - også snotforkølet. Hun sover ELENDIGT. Vi er helt tilbage, hvor vi var for flere måneder siden, og som vi var mere end glade for at være kommet videre fra.
De sidste dage har hun enten ikke kunnet faldet i søvn eller gjort det helt fint. Problemet er mest, at hun vågner efter to-tre timers søvn, og så ikke kan falde ordentligt i søvn igen. Vi skal være hos hende, men selv når hun kommer ind at putte hos os, så falder hun ikke ordentligt hen, men ligger og nulrer mig (for det er hos mig, hun vil være) i håret og kører lidt rundt, så jeg heller ikke kan sove. De sidste par dage er længden af hendes vågne periode om aftenen/natten taget til.

Igår aftes og nat har jeg været alene med pigerne. Natten til igår var meget urolig, så jeg frygtede lidt, hvordan det skulle gå. Og det gik desværre ikke godt. Klara vågnede lidt før kl. 22 og sov så ikke igen før kl. næsten 02. Hun faldt let hen, åbnede øjnene, nulrede mig i håret, kørte rundt. Og jo længere tid, der gik, jo mere kørte hun rundt og jo mere græd hun. Hun nåede helt ud i frustrations-, ked af det- og vredesskrig. Og jeg gør bare, hvad jeg kan for at hjælpe hende. Og stakkels, men heldigvis seje, Ida lå der og sov videre. Hun åbnede lige øjnene et par gange og sagde "Det er okay, mor". Søde hende, altså.

Endelig fald Klara i søvn igen omkring kl. 02. Så vågnede Ida kl. 5.15 og hostede. Og hostede. Og hostede. Og hostede. I en time. Det sov Klara så heldigvis fra. Og klokken syv var det ud af fjerene.

Vi er så trætte, og vi vil så frygteligt gerne have dette vendt igen. Man kan bare håbe, at når forkølelserne har fortaget sig, og tænderne er dukket frem, at vi så får ro på igen. Indtil da holder vi bare ud. Gaaab.