30 november 2010

Så er det imorgen!?

Imorgen er dagen, hvor Klara begynder sit vuggestue-liv. Og jeg skal give slip. Duer jeg ikke til. Det der med, at døre, der lukkes, giver plads til nye, der åbnes, er ikke lige mig. Vil bare gerne beholde tingene, som de er.

Når det er sagt, er jeg så glad for og tryg ved det sted, Klara skal tilbringe sin tid uden mig. Vi kender det fra Idas vuggestuetid, og intet har forandret sig (på den gode måde). Og i lørdags fik Klara et meget sødt brev fra vuggestuen med billeder af alle de nye små venner. Der er mange - og endda piger - lige omkring Klaras alder, så det skal nok blive sjovt for hende. Det brev gav sådan en varm følelse af at føle sig velkommen.

Men det er en mærkelig tanke, at jeg skal give hende fra mig nu. Det kan jeg ikke helt få greb om.

Ingen kommentarer: