26 november 2010

Ka' lisså godt sige det -

- Vi har altså taget hul på julen nu. Ida og jeg har i hvert fald. Vi har allerede set denne: Uh, et hyggeligt gensyn med Nissebanden, Jullerup færgeby, Torvet, Jul i Gammelby og på Slottet, Bamses julerejse og mange andre.

Vi har tunet ind på radio-julekanalen (Radio Soft på Dab'en), vi har pebernødder, brunkager og dadler. Ida ser Jul på Slottet, i aften skal vi have risengrød, og imorgen skal adventskransen laves.

Men ok, SÅ meget for tidligt er det jo heller, for det er jo første søndag i advent på søndag. Synes bare, julen sniger sig ind på mig i år, sådan helt ubemærket. Og jeg ved også godt hvorfor. For på onsdag, den 1. december, begynder Klara i vuggestue, og derfor har jeg bevidst fortrængt julemånedens komme. Men hyggeligt er det jo med juleri. Og julen og vuggestuestarten er to ting, jeg må forsøge at få skilt ad.

For julehygge, dét vil jeg!

2 kommentarer:

Ann-Therese Arstorp sagde ...

Hvor har du den DVD fra?
Den ser hyggelig ud.
Knus
A-T

Pernille sagde ...

Fra Netto, såmænd. På tilbud til 50 kr. Har dog også set den et eller andet sted, måske var det Kvickly?

Knus.