26 november 2010

Der er nok at tage sig til

Men det er jo ikke alt, man gider eller orker sådan en fredag aften. Også fordi tiden er knap, da jeg vil gætte på, at Klara begynder sit kalderi om en time til halvanden, og så kan jeg rende i pendulfart, indtil hun bestemmer sig for, at hun faktisk slet ikke kan undvære mig, og jeg må ligge mig og putte med hende. Og så naturligvis selv falder i søvn på et tidspunkt. Og så gælder det om at være sengeklar, når vi når dertil. Og Ida hoster så vildt, at man aldrig helt kan vide, hvad det fører til. Gid den forfærdelige hoste dog snart slipper hende.

Nåmen, hvad kan jeg tage mig til?

Jeg kunne:

- Gøre kalendrene til 2011 klar.

- Sy hank i Klaras julesok, det er det eneste, der mangler på den.

- Pakke Idas kalendergaver ind.

- Skrive indlæg om frustrende jobtanker og -søgning.

- Skrive en ansøgning, der skal være afleveret senest på onsdag - hvis altså jeg overhovedet vil søge den stilling...

- Stene på sofaen.

Kan mærke, jeg hælder til det sidste punkt. Surprise. Og jo ikke fordi, jeg ikke har lyst til at få taget hånd om alle de andre punkter, men det er jo fredag aften. Og jeg er træt, og ved som sagt ikke, hvornår et par piger kunne få brug for mig. Meeen man burde gøre noget mere praktisk og konstruktivt end bare at se fjernsyn...

2 kommentarer:

Ann-Therese Arstorp sagde ...

Hey, fredag aften er det vel okay at slappe af, ik?

Pernille sagde ...

Jo, der er bare så meget, man burde.