Lidt trætte er vi. Vi har nemlig en mindste-mus, som ikke lige for tiden har fat i konceptet "gennemgående nattesøvn". Hun plejer ellers at sove fint, men de sidste to aftener og nætter har været helt tossede. Hun vågner, og er så vågen i et par timer. Igår både ved 23-tiden og så på et tidspunkt midt på natten, som jeg grundet min søvndrukne tilstand ikke husker. Jeg husker bare, at det var alt, alt for længe, et par timer knap. Men Klara er frisk og mener på ingen måde, det er tid til at sove. Højst usædvanligt. Hun plejer højst at bede om sutten nogle gange i løbet af natten og så sove videre.
Hun har de sidste dage fået alt for få søvn-timer i døgnet, det stakkels barn. Også de stakkels forældre lider samme nød. Men vi må væbne os med tålmodighed, og pludselig er det overstået igen, tror jeg.
Vi lurede på, om det kunne være ørerne, den var gal med igen, men mønstret passer ikke helt. Og da den halve panodil, vi forsøgte os med heller ingen virkning havde, måtte vi indse, at forklaringen må findes andetsted end i ørerne (so to speak).
Så kom jeg i tanke om de nok så berømte tigerspring, og det viser sig, at tiden lige nu er til, at Klara netop kunne være midt i sådan et udviklingsspring. Da jeg søgte om det på nettet, blev mistanken bekræftet. "Sover dårligt" - check! "Modstand for at falde i søvn" - check! "Har brug for at være tæt" - check! "Svigtende appetit" - check! "Denne fase kan vare fra et par dage til seks uger" - støn!
Så sagde vi lige, at den bare varede nogle dage, og så fik vi vores nattesøvn tilbage! Blev der sagt!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar