22 januar 2010

Dét er sjovt!

Der er to ting, Klara er særligt optaget af for tiden.

At åbne og lukke døre...... mens hun iagttager, hvad det er der sker, når hun får døren til at gå op. Og i. Og op. Og i. En masse gange. Til denne interesse hører også at åbne og lukke bøger samt andre flapper, klapper og låger.

Og så er det lille lege-spejl et stort hit. Hun synes, det er sjovt at se sig selv, men lige nu er hun meget optaget af at se på os andre i spejlet. Som her på billedet, hvor hun nemt får øje på os, holder kontakten og smiler til os, også selvom vi ikke er direkte i spejlbilledet med hende. Somme tider kigger hun på os i spejlet - og så på os i virkeligheden - og så tilbage på os i spejlet igen. Det ér da også noget mærkeligt noget, at vi sådan kan være flere steder på én gang ;o)

Ingen kommentarer: