11 januar 2010

Old news

Øj, øj, øj, jeg er bagud!! Det er skidt at være bagud. Jeg er bagud med flere ting, men mest af alt med bloggen. Lidt træls. Ikke mindst fordi at jeg, før jeg kan skrive om lige nu, først skal have de gamle nyheder med. Lidt uaktuelt at skrive om nytårsaften nu, men ikke desto mindre må det være sådan, så jeg kan komme med og videre. Det er ret mærkeligt, at jeg har mindre tid, når det er ferie, end i hverdagen. Men sådan er det. Og juleferien har været dejlig og lang.

Men altså...

Vi havde en dejlig og meget anderledes nytårsfaften. Alene hjemme, bare os fire. Det var slet ikke så dumt endda. Vi klædte os pænt på, lavede Idas yndlingsmad (lasagne), puttede børn i egne senge da de var trætte, slappede af i sofaen, og til midnat gik vi ud i haven og på vejen og så en masse og flot fyrværkeri. Og kom ordentlig tid i seng. Hvor voksen blev man lige dér?! ;o) Men vi hyggede os og nød freden ovenpå en aktiv jul.Ida og Thomas var ude at skyde lidt fyrværkeri af tidligt på aftenen. Den slags er Ida MEGET lidt vild med (som mor, så datter), men det trækker alligevel lidt. Med "ørelytterne" (=høreværnene) holdt hun ud at være ude til fyrværkeriet uden lyd! :o)Klara sad selvfølgelig med ved nytårsbordet.

Et par dage efter nytår måtte vi ud i det dejlige vintervejr. Uh, det er så skønt med sneen og frosten og det dermed ofte følgende flotte vejr. Selvom det var virkelig koldt var det et par glade piger, vi havde med på tur.Vi gik til byens gadekær, hvor isen er sikker. Der mødte vi nogle af vores gamle naboer, og Ida hyggede sig på isen med et par piger. Det er altså ikke ofte, man sådan kan tage på "skøjte"-tur, og sjovt er det.

På kælk har vi også været. Ida syntes, det var skønt at få lov at sidde med Klara i kælken. Klara var lidt mere forbeholden, men tog det pænt. Så sød så hun ud, som hun sad der med røde kinder og rød mini-næsetip. Og Ida var stolt som en pave.Nu er hverdagen i gang igen. Det er helt fint. Ida havde glædet sig til børnehave, hun glædede sig til at lege med vennerne, som hun sagde. Man forstår hende godt. Trods et par legeaftaler i løbet af juleferien må det altså være dejligt at komme tilbage i børnehaven og få brændt lidt krudt af og være sammen med jævnaldrende. Manden min syntes også, det er godt at være tilbage på arbejde. Det må være dejligt at have det sådan med sit arbejde. Personligt er jeg bare så lykkelig for min barsel.

4 kommentarer:

Ann-Therese Arstorp sagde ...

Old news, but good news ;o)
Dejlige billeder og godt at høre, at Ida er så stolt over at sidde dér med lillesøster.
Knus
A-T, som også glædede sig til at komme tilbage på job og syntes, at ugen var for kort (!?? Crazy me!)

Pernille sagde ...

Men hvor dejligt er det ikke lige at have det så godt med sit arbejde. Jeg kan bare håbe på det samme en dag.

Knus.

Pia sagde ...

Kære Pernille!
Jeg nåede at blive helt nervøs over ikke at have hørt noget fra dig - men godt at du bare har holdt ferie :-)

Godt at du er tilbage igen :-)

Knus fra Pia

Pernille sagde ...

Ingen grund til nervøsitet, Pia. Her går det godt. Men tak for din omtanke.

Knus,
Pernille.