Dette er første gang, jeg har haft pc'en åben siden fredag! Meget ulig mig, men der er sket så meget i denne weekend, at tiden ikke har været til computer.
Fredag flyttede min ældste lillebror hjemmefra. Han er flyttet i lejlighed med sin kæreste. Og det er ren nostalgi at besøge dem i deres nye lejlighed. Den er nemlig præcis magen til den, Thomas og jeg flyttede sammen i, og som vi boede i de 7 år, inden vi købte vores lille rækkehus. Min bror og hans kærestes lejlighed ligger i en stor boligforening, hvorfor vores gamle og deres nye lejlighed er ens.
Jeg mindes i disse dage så mange gode ting, fra da Thomas og jeg boede i lejligheden. Vinteraftenerne med stearinlys i køkkenet, og hyggen i stuen med al mørket udenfor. At lave tzatziki i køkkenet på sommerdage, hvor Thomas tændte op i grillen på altanen. Krukkerne på altanen og farverne på væggene. De tidlige morgener hvor jeg skulle på arbejde. At komme hjem en sen aften efter en tur i biografen. At bare være Thomas og jeg - uden barn?! Et anderledes liv var det virkelig dengang.
Tænk, mens vi boede der, arbejdede jeg stadig lidt efter gymnasiet, jeg tog min uddannelse, og vi boede der et par år efter, jeg var uddannet.
Al den hygge vi fik skabt os i den lejlighed, alle de minder som dukker op, lægger sig som en varm og rar fornemmelse indeni.
Lørdag, igår, fyldte min yngste bror 18. 18 ÅR!! Altså, syntes lige, han begyndte i børnehaveklasse!? Mikkel mindste-mand er blevet voksen - men han er alligevel altid den mindste. ;o) Jeg tænker på ham, da han blev født og som lille. På hans bløde, blanke hår og milde sind. Jeg husker ham, hvor vi boede først i hans liv med vores forældre, og i huset vi senere flyttede til. Jeg husker ham klatre i træet og sidde at tegne. Jeg husker ham fjolle og grine. Jeg husker turene, vi har været på. Han har overnattet hos os, og vi har julehygget sammen. Og han har faktisk gidet det indtil for et par år siden. Det har vi været heldige med.
Det er godt at have gode minder at finde frem. Rart, trygt,velkendt og lykkeligt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar