Idag fandt morfar mit gamle dukkehus frem til Ida. Jeg har tænkt på det et stykke tid, men tænkt, at det nok ikke var noget for Ida endnu. Det skulle vise sig at forholde sig anderledes. Jeg tror vist aldrig, Ida har været så koncentreret i en leg og i så lang tid, som idag, når hun gik i gang med dukkehuset. Der blev snakket, flyttet rundt og leget rollelege med dukkerne, så det var en fryd! Det beviser, hvad jeg længe har tænkt; At vi må få fat i noget mere alderssvarende legetøj til Ida. Noget som man kan noget med, bruge sin fantasi med og prøve sin egen virkelighed af på.
Bemærk babyen i tisse-klapvognen (jamen det er sådan en klapvogn med indbygget potte??) som Ida kører med, barnet i karusellen i underste etage og det sjoveste: På førstesal faderen som ligger oven på maden (han spiser naturligvis) i hvad der mest af alt ligner et break dance move! :o) Jo, der blev leget med alle dukkerne. Dukke-moren stod og kaldte fra altanen: "Så er der maaad" og storesøster fik bad (og taget hovedet af også). Stor succes!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar