Dengang jeg gik i mødregruppe, var der en af de andre mødre, der altid snakkede om den bog, men jeg fik aldrig rigtig set på den. Forleden var der så en af mine kolleger, som anbefalede den med de største roser - og kunne fortælle, at bogen netop nu er på medlemstilbud i Kvickly. Og så måtte jeg jo have den. Ubeset. Og nu vil jeg slet ikke undvære den.
Der er opskrifter til den almindelige børnefamilie. Der er inspiration og idéer til jul, påske, fødselsdage og helt almindelige weekender, der er indretningstips, søde sager, pynt og jeg ved ikke hvad. Alt sammen illustreret med flotte, flotte billeder, god tekst og smuk skrift. Den bog skal man bare eje!

Forleden aften måtte jeg prøve "verdens nemmeste boller", som de hedder, selvfølgelig fra "Krudtugler og kanelsnegle". Efter hævning i køleskab natten over, bagte jeg bollerne, mens Ida fik sit morgenbad. "Skorpen er tyk og sprød, og krummen sej og med store lufthuller" står der i bogen. Øj, de var gode!

1 kommentar:
Du sælger den godt nok godt den bog. Vil bestemt kigge efter den!
Tak for tippet.
Knus
A-T
Send en kommentar