Jeg er hjemme pga. mit hovedpine-/migræneanfald igår, og som endnu stadig ligger lidt tungt om mit hoved.
Men at kunne lade Ida sove, til hun vågnede selv. At kunne trisse over i vuggestuen med hende i det smukke vejr. At aflevere en glad pige. At komme hjem til et stille hus. At kunne få noget fra hånden, som har ligget og ventet længe. At sidde her med benene i solen og pc'en på skødet, på terrassen under markisen. At lytte til fuglene, der synger, arbejdet der foregår i det fjerne og de få biler, som triller forbi ude på vejen. At vide, at jeg kan hente Ida, lige når det passer mig. At badebassinet står klar med vand i, til når Ida kommer hjem. At aftensmaden er hurtigt lavet, let spist og med næsten ingen opvask bagefter. At vide at foran os ligger en skøn og varm weekend. Dét er lykke.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar