Bryllup

I lørdags var vi til bryllup. Vi har ikke før været til den slags stor fest med Ida, så vi var spændte på, hvordan det hele ville spænde af.

For mig var dagen opdelt i etaper, som gerne skulle klappe.
Etape 1: At få Ida til at sove en god middagslur tidligere end sædvanlig (fordi vi skulle være i kirken kl. 15): Ingen problemer.
Etape 2: At komme ud af døren til tiden: Fino.
Etape 3: Kirken - hvordan ville Ida tage det: Over al forventning. Hun sad helt roligt (i sig selv usædvanligt!), først hos Thomas, så hos mig. Da hun synes, det var lidt for mærkeligt med præstens stemme, hun ikke kunne finde ud af, hvor kom fra (den kom fra højttalerne, men kastedes rundt i rummet), hjalp en pakke rosiner (man er vel forudseende). Hun kunne lide at vi sang, og syntes at Ingerlises (brudens) kjole var meget fin (man er vel en pige).
Etape 4: Selve middagen: Gik også helt fint. Selvfølgelig render man lidt mere, når man har børn med, end når man ikke har, men sådan er det jo. Jeg var bare så glad for, og syntes det var flot, at brudeparret havde valgt at invitere børn med til festen.
Ida var så sød, og ville gerne op til sine oldeforældre (som hun ser meget sjældent) og til min kusine. OG hun ville gerne sidde selv og tegne ved et bord, der var til børnene, hvor der var tusser, farveblyanter og malebøger (normalvis er hun ikke meget for at opholde sig ret langt fra os).På billedet er Ida vist i færd med at pynte fingrene lidt med noget tusch. Optaget er hun i hvert fald.

Aftenen var god. Brudeparret var glade, gæsterne ligeså, og der var masser af børn til Ida. Hun var så sød og glad og dygtig, var hun.Planen var, at middagen skulle slutte kl. 22, så vi valgte, at Ida skulle have lov at have desserten med. Som det b-menneske, hun er, regnede vi med, at det kunne hun godt kare. Det kunne hun også, men middagen trak ud, og vi måtte ringe efter farfar og Aase, som skulle hente Ida, da kl. var 22.30. Inden de kom, nåede Ida lige at spise dessert, og hun sov kort efter bilen var sat i gang med næsen mod hjem.

Thomas og jeg blev hængende til ved 04-tiden, og da vi satte os i bilen for at køre hjem, var det begyndt at blive lyst.Vel hjemme var solen stået så meget op, at det var fuldstændig lyst, som om dagen.

Vi sov omkring 04.45-tiden - og det krævede mere end en søndag at komme ovenpå igen!