Så blev det lørdag. Igår var jeg til julefrokost med vuggestuen, hvilket da var ok. Altså, maden var halv-kedelig men selskabet hyggeligt nok, men alt i alt var det ikke det store sus, og jeg tog hjem ved 12.30-tiden - på hvilket tidspunkt jeg var en af de sidste tilbage fra vuggestuen).
Thomas har været på arbejde i nat, så Ida var hos mine forældre, som bor 5 minutter fra vuggestuen, så der gik jeg også hen og sov i nat.
Ida sov i sin weekendseng i mine forældres soveværelse, og sov længe, helt til kl. 7.45. Derefter blev der hygget en times tid, inden man besluttede at stå op. Ida kom ind til mig i gæsteværelset, og hun syntes, det var dejligt, jeg var der. Jeg aede hende på håret, da hun kom op til mig i sengen, og jeg tænkte "hun har feber". Og ja, den var god nok: 39,2 (som nu et par timer senere er steget til 39,6).
Ellers har vi hygget os. Min far har været hos bageren efter morgenbrød, og trods feberen er Ida i godt humør. Hun er glad og snakker en masse. Nu er hun blevet vasket, fået børstet tænder og render nu rundt i frisk body og sit nattøj. Tænker, det bløde tøj er rart for hende, når hun har feber.
Når Ida har sovet middagslur, tager vi hjem til Thomas, som lige nu ligger derhjemme og sover sin skønhedssøvn.
Jeg selv har en stemme som en der har spist 10 askebægre med indhold, og jeg hoster temmelig meget. Tror måske ikke den høje musik og de dermed hævede stemmer ved gårsdagens julefrokost har hjulpet på min hals. Men jeg må drikke en masse varm the - det kan jeg godt lige klare.
2 kommentarer:
Ja herfra ønskes altså god bedring til jer begge!! Knus fra pia
Hæhæ griner lidt af det med din stemme. Jeg håber at du får smurt den godt med kamillete og at Ida kommer ovenpå hurtigt.
Knus
A-T
Send en kommentar