Arbejdet

Nu har jeg været tilbage på arbejde små tre ugers tid. Har fundet en rytme, synes jeg. Mærket, hvordan det er at være tilbage, både på arbejdsmarkedet og på denne arbejdsplads. Min gamle vuggestue, men et andet sted i huset.

Det er ikke så slemt. Det ville være dejligere ikke at skulle arbejde. Nogle ville ikke undvære deres arbejde, vel pga. faglige udfordringer og menneskelige relationer. Sådan er jeg ikke. Jeg kan sagtens undvære det. Hellere end gerne. Men det lader sig ikke gøre.

Så jeg må se på, at jeg faktisk er heldig. At jeg har kunnet være hjemme med Ida så længe, som jeg har. At Idas vuggestue virkelig fungerer for os alle tre. At vi kan prioritere, at ingen af os arbejder fuld tid. At min leder opfyldte alle mine ønsker til arbejdstider. At jeg kan være sammen med Ida så meget, som jeg kan. Og det er faktisk rigtig meget, heldigvis.

Mine arbejdstider ligger, så jeg altid hente kan hente eller bringe Ida i vuggestuen. Ida er kun i vuggestue fra ca. 9-15 hver dag. Jeg har en ugentlig fridag, hvilket er den allerstørste luksus af dem alle. Onsdag er min og Idas hjemmedag. Det betyder, at efter en weekend er der kun 2 arbejdsdage - og så fri. Derefter 2 arbejdsdage - og så weekend. Absolut luksus! Og Thomas' arbejdstider gør, at det hele bare hænger rigtig godt sammen.
Hvor heldige er vi ikke lige?? Meget heldige, synes vi.

Det er ok at være tilbage i vuggestuen. Det er velkendt og trygt. Jeg kender størstedelen af personalet, hvilket er en god ting for en som mig, som ikke er god til nye mennesker. Jeg kender rutinerne og rytmerne. Folks særheder og styrker. Og det har ikke været hverken svært eller negativt at vende tilbage. Tværtimod har folk taget imod mig med glæde og varme knus.

Men nu er jeg på en anden stue i huset. Før min barsel var jeg tilknyttet specialstuen. Støttearbejdet er virkelig krævende, og jeg kan ikke involvere mig på den måde på nuværende tidspunkt. Så nu er jeg på en helt almindelig stue, med almindelige børn med almindelige forældre. Det passer mig fint. Almindelig børn og almindelige forældre har også krav på en god oplevelse af deres vuggestue, og det kan jeg være med til at give dem. Det er da en stor opgave.

Når alt det er sagt, ser jeg frem til den kommende juleferie og til, at jeg engang i fremtiden igen skal på barsel i laaang tid. Arbejdslivet er bare ikke mig. Hader at skulle op til en bestemt tid, være et bestemt sted på et bestemt tidspunkt, og ikke kunne tage hjem, før nogen siger, jeg må. Det er det værste. Men jeg må leve med det, for det kan ikke være anderledes - og jeg kan ikke få det bedre end jeg har det. Når nu det absolut skal være.