Kl. 10 skal vi en tur til lægen. Ida har nemlig fået udslæt bla. på hofterne og benene. Vi har forsøgt at afhjælpe problemet ved at smøre med både fugtighedscreme (både med Aderma og fra Matas) samt med Inotyol, men det har ikke virket. Udslættet klør, og nu skal vi have kigget på det.
Senere på dagen skal vi nok bage honninghjerter. Dét bliver hyggeligt.
Og så skal vi selvfølgelig have stearinlys tændt og lytte til julemusik. Favoritten er Bamses julerejse, som vi har lånt på biblioteket. Vi ser også videoen med Bamses julerejse. Ida er meget optaget af nissen og synes i det hele taget, det er både sjovt og spændende, det de finder på. Det overrasker os, hvordan hun nu pludselig opfanger og forstår mange flere ting end for bare få måneder siden. Hun bliver altså så stor, min lille Ida. Og det er en kæmpe fornøjelse at opleve hende her i juletiden, i år hvor hun virkelig får noget ud af så mange ting.
2 kommentarer:
Iiih, jeg håber at I får en rigtig dejlig dag sammen. Det lyder som om du har planlagt en rigtig hyggelig dag for jer.
Så god fridag!
Knus
A-T
PS: Skøn bakke. Er bakker et must-have? Jeg har nemlig ingen, og det ser flot ud.
Rigtig god fridag til jer!! Knus fra Pia
Send en kommentar