Hele fomiddagen legede Ida - stadig iført nattøj - med sine julegaver, allermest med den nye togvogn som har blinklys og sirene...
...og med dukkeliften til Dukke Fie.
Frokosten stod på tidens absolutte favorit: Karrysild (om jeg forstår det barn!)
Efter Idas middagslur tog vi til mormor og morfar, hvor oldemor og oldefar fra Thisted var på besøg. Der snakkede og hyggede vi, og til aftensmad spiste vi hamburgerryg med brune kartofler og grønlangkål - uhm!
Vi kørte hjem til Idas sengetid, og nåede både at se Krøniken og kavalkade fra året, der gik.
Idag skal vi besøge Polle og Ingerlise, som vi altid gør 2. juledag, til den mest omfangsrige og længst varende julefrokost (hvilket det altid er), jeg nogensinde har kendt!
1 kommentar:
Prøver igen... (blogger driller mig).
Det lyder som en rigtig hyggelig 1. juledags formiddag I havde hjemme hos jer selv. Sådan en havde vi også.
Måtte I så trille hjem fra julefrokosten igår? Sådan en lang og stor julefrokost er noget af det bedste!
jeg skal lige høre hvor du har fået fat i den lange hagesmæk (i voksdug?) som Ida har på? Vi mangler nemlig sådan nogen.
Knus
A-T
Send en kommentar