Lillejuleaften 2011

Julen er gået med alt muligt og ingenting. Helt som jeg ønskede det. Tiden blev brugt på samvær, hygge og så meget ro som muligt. Dette betyder for mig også at prioritere. Det handler om valg - tilvalg og fravalg. Familien, det nære, roen blev tilvalgt. For meget aktivitet og ting, man skal gå fra til, feks. bloggen, blev fravalgt. Når der er tid til mine yndlings, så vil jeg ikke bruge min tid med at sidde længe ved computeren - og det kommer nemt til at ske, hvis jeg skal blogge. Derfor stilhed her hos mig julen over. Nu er jeg tilbage og vil skrive julens indlæg. Derefter kan jeg komme videre med hverdagslivet - herinde altså. Ude i virkeligheden kører det igen.

***

Heldigvis fik jeg min ønskede fridag fredag d. 23/12 - det holdt lidt hårdt med at få den, men det lykkedes. Det betød rigtig meget for mig, da lillejuleaften hos os har efterhånden så småt har fået nogle traditioner, jeg nødigt vil undvære.
Lillejuleaften skal gerne indeholde konfektlavning, måske lidt bagning, helst en gåtur og noget jule-fjernsyn. I år var ingen undtagelse.

Klara og jeg gik en formiddagstur. Vi havde taget klapvognen med, så Klara kunne gå selv eller blive kørt efter ønske og behov. Det var dejligt at få lidt luft, og når hun sad i vognen, fik jeg travet igennem. Det gjorde godt for krop og sjæl (og samvittighed - de julegodter, altså! Uhm!). Vi nød begge turen rigtig meget.




Vel hjemme bagte vi sammen med Ida en stor portion brunkager af dej, som havde stået og ventet på os i køleskabet. Uh, de er skønne vores brunkager. Sprøde og krydrede og hjemmegjorte. Mums.

Sidst på eftermiddagen gik Ida og jeg i gang med marcipan, nougat, kakao og smeltet chokolade. Ida ville hendes tradition tro lave en marcipangris samt det sædvanlige konfekt.


Jeg skulle lave et par konfektruller, men blev pludselig inspireret, og måtte også lave delikaterier af marcipan overtrukket med mørk chokolade og drysset let med chiliflager og havsalt. Uuhh, de er SÅ vanedannede!


Thomas og Klara var kørt et ærinde i byen, men da de kom hjem, ville Klara gerne være med, så hun var også med. For hendes vedkommende var det mere processen end produktet, der var det interessante, og hun syntes, det var spændende at være med.


Naturligvis bød eftermiddagen på en julefilm, og aftensmaden er på sådan en fuldblods-lillejuleaften risengrød. Og her skal ingen snydes, så inden sengetid gik vi på loftet for at sætte grød og saftevand til nisserne.


Og så var det jo bare at vente og se, om nisserne ville komme forbi i nattens løb og nyde den dejlige grød...