Og ja, nisserne havde heldigvis været her, og de havde tydeligvis nydt grøden. Det mest fantastiske var, at de endda selv havde sørget for et sugerør i saftevandet! Ida var helt benovet - sugerøret havde vi jo ikke sat i! Jeg elsker, at hun stadig tager julens magi til sig.
Vi spiste vores lune julerundstykker ved et fint dækket morgenbord. Det er altid dejligt at gøre lidt ekstra ud af det på særlige dage. Juleaftensmorgen må siges at være sådan en dag.
Formiddagen gik med at komme i tøjet og se jule-tv. Klokken lidt i et begav vi os mod den lokale kirke, hvor der blev afholdt børne- og familiegudstjeneste. Juleevangeliet blev fortalt i børnehøjde, præsten talte til børnene, og der er ved sådan en type gudstjeneste altid mere plads til, at børnene er der. Det var en rigtig hyggelig og god oplevelse at være i kirke på den måde juleaftensdag.
Og når man så bor i så lille et samfund, som vi gør, så møder man gud (arh!) og hver mand sådan et sted, hvor mange mennesker kommer. Der var både venner fra Klaras vuggestue og fra Idas skole. Vi kom til at sidde på bænken bag Idas ældste ven og hans familie, det syntes Ida og Mads var mere end hyggeligt.
Vel hjemme kom vi i det fine juletøj, og så afsted til mormor og morfar, så vi kunne se Disneys juleshow sammen og nyde eftermiddagen sammen.
Julemiddagen smagte intet mindre end fantastisk - selv de brune kartofler var i julestemning.
Gaverne under træet var mange - intet under, at Ida ser så glad ud her!
Men der var ingen utålmodighed eller brok hos hverken Ida eller Klara. Ingen spørgsmål om, hvornår det var gavetid. De spiste lidt julemad, fik en enkelt gave at lege med hver, mens vi voksne spiste en portion mere, Ida vandt - på mystisk vis - igen mandelgaven, og så skulle der jo også trisses om juletræet. Det med juletræet syntes begge piger var godt. De sang med på alt det, de kunne - og det er faktisk ikke så lidt - så det var en lyst. Ida kan en del af de fleste julesange. Klara synger fint med på "Et barn er født i Bethlehem", "Dejlig er den himmel blå", "Højt fra træets grønne top", "På loftet sidder nissen" og "der bor en lille nissemand". Dog kan man jo godt have brug for at ty til sanghæftet.
Efter julegaverne var pakket ud, var Klara mere end gryde-klar, så hun blev puttet godt i mormors seng kl. 22.30. Da jeg senere gik ind for lige at se til hende, fandt jeg hende sådan her:
Faldet ned på gulvet - men stadig i drømmeland!! Så er man altså træt!
Vi andre nød det gode selskab og de mange julegodter, inden vi vendte næsen hjemad efter endnu en dejlig juleaften. Dem samler jeg på.
3 kommentarer:
Hej Pernille
Det er hundrede år siden jeg har kommenteret på nogen blogs overhovedet - dermed også din.
Luften er gået ud af min dagbogsblog - og jeg skriver nu kun på min nørdeblog...
Men du skal have en hilsen - og en undskyldning for manglende kommentarer.
Det er nogle dejlige billeder af piger, som bare er blevet så vildt store at jeg slet ikke kan kende dem! Har du det ikke også sådan nogen gange? Jeg har det selv sådan, at jeg nogle gange føler at jeg har sovet (eller noget) mens Felix er blevet stor...
Knus og alt det bedste for 2012
Ann-Therese
Uh, så dejlig med en kommentar! :) Og dejligt at høre fra dig. Jeg tænkte nok, tingene hans sammen, som du selv beskriver det, jeg kan jo også - desværre - se det på din blog. Jeg forstår dig dog godt. Det kræver tid, inspiration og lyst at skrive. For mig er det tiden, der er udfordringen. Men jeg har bestemt mig for, at jeg når det, jeg når - jeg når det, jeg gerne vil nå - og jeg vil ikke have dårlig samvittighed eller være ærgerlig over det, jeg ikke når. Så må indlæggene komme, når de kommer. Det vigtigste for mig er faktisk at få skrevet, så vi senere kan vende tilbage og læse. Det gør jeg faktisk ofte - læser, hvad jeg engang skrev. For at finde ud af feks. hvordan det nu var forrige jul, da Ida var syg med lungebetændelse og den slags.
Men jo, jeg bliver også somme tider overrasket over, hvor store pigerne pludselig bliver. Der kommer et billede af Klara på mit nytårsindlæg, hvor jeg netop tænkte "Wauw - hvor ser hun dog stor ud!". Men hun skal jo også begynde i BØRNEHAVE (???) indenfor få måneder!! Gulp! Hun er jo så lille. Synes jeg.
Men tak for dine ord og din hilsen. Også alt godt til jer i det nye år.
Det er da også vildt at hun skal i børnehave allerede. Det forstår jeg godt at du ikke forstår.
Men godt er det jo i øvrigt at vi kan holde kontakten på Facebook, når nu jeg ikke får skrevet på min blog...
Knus
Send en kommentar