Åh, så skønt det er, at julen kom til os.
Her er julepyntet, julemusikken får frit løb, vi læser julehistorier, bager, åbner julekalendre og hver morgen checkes julesokkerne, som naturligvis er med gevinst i hver dag - her bor jo nogle usandsynligt søde børn hos os.
Vi forsøger at skabe en julemåned fuld af hygge, nærvær og ro. Altså, jo ikke fordi, vi ikke bestræber os på den slags ellers, men december kan så hurtigt blive fyldt lige lovligt op.
Så jeg forsøger at planlægge mig væk fra stressen. Og at være spontan, når det passer. Som forleden, da der lå en rulle brunkage-dej i køleskabet - som Thomas havde sørget for - og pigerne og jeg lige havde lidt fri tid om eftermiddagen. Pigerne trak i forklæderne - og Ida fandt sin kokkehue frem. Jeg skar dejen ud til kager, pigerne lagde dem på plade - og en-to-vupti duftede der brunt - men ikke brændt - i hele huset, og vi kunne tage nybagte julesmåkager ud af ovnen.
Ret så smart, det der med at lave dejen i forvejen, rulle den, pake den ind - og så kan den ligge og vente i køleskabet, til man har tid og lyst til at bage lidt. Jeg skal bestemt prøve dette med min traditionelle brunkageopskrift i år.
I lørdags var der et peberkagehus i Idas julesok fra julemanden. Sådan et samle-sæt, hvor de enkelte dele var bagt, så skulle man selv sætte dem sammen og pynte huset. Mens Klara sov til middag, gik Ida og jeg i krig med opgaven, og Ida fik helt selv pyntet huset med knæk-glasur i sprøjtepose og chokoladeknapper.
Dyb koncentration og tungen lige i munden. Ida var meget stolt over resultatet, og hun var rigtig glad for helt selv at have klaret al pynteriet.
Og sådan tænker jeg, at vi fortsætter vores december. Kun hygge, ingen stress. Det er ønsket...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar