Opklaring

Jeg har været stille her. Humøret har ikke været så godt, og jeg har ikke rigtig haft hverken lyst eller overskud til mere end det højst nødvendige.

I et par uger har mit humør ikke været så godt. Jeg har været træt, irritabel og mere eller mindre trist og følt, at nogle ting på arbejdet har fyldt alt, alt for meget. Mit dårlige humør blev ved at blive dårligere, og jeg kunne ikke finde ud af at komme væk fra det igen. Sådanne perioder kan jeg somme tider have, men jeg ved også, det bliver bedre igen. Det er bare træls at vide, det bliver bedre, men ikke hvornår det sker. Jeg synes, jeg har været sur og dum, og har bare villet videre fra det. Jeg har også gerne villet væk fra den sure fornemmelse, det var, at gå på arbejde. Arbejdet udgør jo mange timer på en uge, og det skulle helst ikke være så træls, som det var.

Fridagene har gjort godt. Jeg har ikke været på arbejde siden tirsdag, og ikke før lørdag klarede mit humør op. Lørdag tog vi en dejlig tur til vandet, og måske det var de store vidder og højden til loftet, der lettede mit humør. I hvert fald fik jeg det mærkbart bedre, mens vi var der, og efterfølgende har jeg haft det helt ok. Jeg har også forsøgt at få så meget hvile som muligt, det har nok også gjort sit.

Imorgen kalder endnu en arbejdsuge, og det er ok. Jeg håber, stemningen på arbejdet er lettet, og at jeg igen kan blive bedre til at lade arbejdet blive på arbejdet. Så tror jeg, det igen vil blive nemmere at gå på arbejde.

Strandturen syntes vi alle var dejlig. Vi kiggede på døde krabber, fandt sten og gik lidt ud i vandet med gummistøvler på. Mens Thomas og jeg sad i sandet og snakkede, hyggede Ida rundt om os. Ida syntes åbenbart, det var så dejligt på stranden, at hun lagde sig ned, meget bekvemt - og smilende, i protest, da vi skulle hjem! Vel hjemme fandt vi både sten og skaller i Idas lommer, som hun havde gået og gemt. Hyggeligt, altså. :o)