Thomas har netop puttet Ida. Der skulle helt ro på, så Thomas ville sætte lidt beroligende musik på. Han tændte for Idas ghettoblaster - hvorefter den brølede løs med Tøsedrengene; "Du tror ikke jeg har prøvet det før...". Lidt forfjamsket måtte Thomas skynde sig at slukke og finde cd'en med det beroligende, klassiske musik. Hvilket resulterede i, at han fik hevet en Babuska-dukke af træ på gulvet med et brag. Idas, absolut tørre, kommentar: "Flot klaret"! Vi må have rettet hende af, må vi ;o)
Ellers har det været en dejlig dag. Ida og jeg har været på biblioteket. Vi lånte bla. et par bøger om Alfons Åberg, nogle sangbøger og bogen om Lille Sorte Sambo. Vi lånte også en bog i Lotte-serien (Ida er glad for både Lotte- og Totte-bøgerne), om Lottes og hendes lillebror. Lotte-bogen er et kæmpe hit, da Ida for tiden dels er meget optaget af babyer og dels mener, hun har en lillebror?? Vi har også læst Lille Sorte Sambo-bogen, som var hun meget optaget af.
Når vi læser for Ida, læser vi ikke bogen ordret. Vi holder os mere eller mindre til teksten og bruger meget billederne i vores fortælling. Ida er god til at koncentrere sig om en historie, også lange historier, og det er en gensidig fornøjelse at læse bøger sammen.
Om lidt står den på Melodi Grand Prix. KLART jeg skal se det, selvom Danmark ikke er med! Jeg holder på Sverige, Tyskland og Serbien. Der er mange rigtigt gode - og mange kedelige eller decideret dårlige. Jeg tror, enten Sverige eller et eller andet østblokland vinder. Så klar med guffet - nu skal der hygges!
2 kommentarer:
Var det godt så? Vi så karateactionfilm og gyser ;-) Smag og behag hva! Knus Pia
Sverige?? Den var da så dårlig!? Vi havde det hylende morsom med at lave sjov med deres hår, kostumer etc. En rigtig sjov aften!
Godt at Ukraine ikke vandt. Den var da SÅ HÆSLIG! Tænk at nogen kan have så dårlig smag at lave sang, koreografi og kostumer på den måde.
Knus
A-T
Send en kommentar