Jeg er træt i disse dage. Men der sker også meget. På arbejdet er det travle dage med et lille nyt barn i indkøring, ny kollega og nærmest intet personale pga. sygdom, ferie og kurser.
Derudover har vi en ret meget 2 ½ årig pige med en del bestemte holdninger, hvilket kan være lidt af en udfordring, som kræver en god portion tålmodighed samt alle vores pædagogiske evner.
Dertil får jeg, som sædvanlig, ikke sovet nok. Men det er sådan set kun min egen skyld, jeg kunne bare være bedre til at komme i seng om aftenen.
Det med at komme ordentlig tid i seng bliver sikkert ikke til noget lige netop i aften. I aften er der jo Melodi Grand prix semifinale. Og jeg ææælsker jo Melodi Grand Prix. Så der skal kage på bordet og jordbær dertil.
Det danske deltager i Grand Prix'et, DQ, stiller helt sikkert op i det helt store skrud, men herhjemme har vi vores helt egen drama queen, som påklædningsmæssigt nemt kommer op på samme højder, når der rodes i udklædningsspanden!
Ida var også træt idag, - men så kunne hun jo bare have taget imod den middagslur, hun blev budt. Trætheden viste sig blandt andet ved et følelsesmæssigt sammenbrud under børnetimen, hvor hun, da et par børn kom til at skyde en fodbold op i en dej, der stod til hævning, græd hjerteskærende. Så trænger man vist liiige til en god nattesøvn.
2 kommentarer:
Ja, det lyder da VIRKELIG som om I er to hjemme hos jer der trænger til søvn ;o) Hæhæ, tænk at du faldt i søvn med penslen på papiret!?? Vildt!
Håber at weekenden giver dig lidt rum og plads til at få hvilet dig.
Knus
A-T
Mon du skal se MGP i aften nu DK røg ud? Anyway... Sender en varm lørdagshilsen med håbet om et godt hvil til en træt mor. Knus fra Pia
Send en kommentar