22 maj 2007

En god dag

Idag har været en helt ok dag. Ingen store kontroverser eller andet bøvl på arbejdet. Det betyder ro i sindet hos mig lige nu.

Da jeg hentede Ida, kørte vi en tur til Hillerød, bare for at gå en tur, Ida og jeg. Vi gik ned til Slotssøen, hvor der til Idas store fornøjelse var ænder. Hun bliver så glad, hver gang hun ser "andemor og andefar", som hun kalder dem. I det hele taget kan hun genkende mange fugle, mærkeligt nok. Ingen særlige ornitologiske interesser her ellers. Men hun skelner mellem andrikker og æh... hedder de hun-ænder? Og så kan hun genkende duer, solsorte, gråspurve og blishøns. Mærkelige barn ;o)

Nåmen, vi havde hjemmebagte kiks i tasken, som Ida gavmildt gav ænderne lidt af. Da en hun-and begyndte at tro, at hun skulle håndfodres, besluttede vi at gå videre. Sååå tryg er jeg heller ikke ved de ænder dér (meget modig, hva'?!).

Imorgen venter en fridag, hvor Ida og jeg skal et smut i byen, og ellers bare hygge i fred og ro. Mon ikke, det også bliver til en middagslur til mig? Dét tror jeg nok, det gør!

Ingen kommentarer: