06 maj 2007

Kan man vokse på én dag?

Forleden, da vi sad ved aftensmaden, kiggede Thomas på mig, og formulerede ret præcist, hvad jeg netop tænkte, og havde tænkt nogle gange i løbet af den dag: "Det er næsten som om, Ida er blevet større idag". Og ja, det var virkelig nærmest sådan. Hun virkede pludselig som om, hun var vokset flere måneder på denne ene dag. Hendes sproglige udtryk og hendes kropslige udtryk var forandret på en måde. Ældre. Eller... ja, jeg ved ikke rigtigt, hvordan det skal formuleres. Det var vel en følelse mere end noget, jeg lige kan sætte fingeren helt på. Men Thomas og jeg sad begge med den samme følelse - oplevelsen af at Ida pludselig var blevet større - bare på den ene dag.

***

Idas sprog, forståelse og hukommelse er spændende (også) for tiden. Vi bliver tit overraskede over, det hun husker, og de sammenhænge hun forstår. Idag i bilen sagde hun "puh, her er varmt", hvilket jeg bekræftede. Hun var stille lidt, så sagde hun: "Det er fordi, solen kommer ind. Så bli'r det varmt herinde". Tænk, at hun dels kan forstå den sammenhæng og dels kan sætte så præcise ord på. Phew, hun bliver virkelig stor!

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Ja, gud ved om de kan vokse så meget på bare én dag? Det kan de vel godt? Eller man ser det pludselig - bare pudsigt at I så ser det samtidigt - så må der da næsten være noget om det??
Knus
A-T
PS: Tak for din søde kommentar om vores tur på gaden. Det er rart og interessant at høre hvad andre tænker om det man gør - specielt når det er så positivt som din kommentar ;o)
Pønser på et blogindlæg med svar på dine andre spørgsmål... :o)