Imorges var der dømt morgenhygge, mente Ida. Hun syntes ikke, hun skulle ud af sengen, men lagde sig i stedet godt til rette, fik kurven med bøger op i sengen og lå så ellers og rå-hyggede.
Jeg har været i Hillerød for at besøge en vuggestue, som havde en stilling ledig. Ok hus, men ikke rigtigt noget for mig. Stillingen i Farum kunne derimod godt være noget. En lille vuggestue med kun 20 børn og 8 personaler. Mange af deres værdier stemte fint overens med mine både faglige og personlige tanker. Stillingen er på 23 timer, hvilket ville være ret stor luksus, det eneste er, om økonomien villle hænge sammen. Vi må regne på det, når vi ved, hvad Thomas skal.Thomas har netop været til samtale på en nattevagt-stilling. I den stilling ville han skulle arbejde hver anden uge, og have hver anden uge fri. Det ville være et helt andet slags liv for os, som er vant til daginstitutionstider begge to. Men måske et rigtig godt liv. De sagde til Thomas, at deres eneste bekymring var, at han var overkvalificeret til stillingen! Men lige nu har Thomas brug for noget, der er til at overse, så det er jo ikke det værste. Nu skal Thomas lige tænke lidt, om han ville kunne arbejdet. Det er et voldsomt traumatiseret barn med letvakt angst, han skulle være nattevagt på, så det skal han selvfølgelig lige vende. Men det lød vist til, at hvis han ville have stillingen, er den hans!
Men nu må jeg hellere se at komme videre med de praktiske, men hyggelige (bortset fra rengøringen) gøremål.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar