En rigtig, rigtig dum dag

Gider slet ikke skrive. Gør det alligevel.

Dagen idag er DUM! DUMDUMDUM! Alt er dumt. Intet lykkes for mig.

Allerførst er jeg jo syg, så Thomas må blive hjemme. Det er til at leve med.

Dernæst laver Ida det største stunt i sit liv. Hun får noget mad galt i halsen, og mens jeg står med hende over armen og banker hende i ryggen, og hun hænger med hovedet nedad, er hun blå i hovedet. Vi siger "træk vejret, træk vejret". Jeg står og tænker på, hvad nu hvis hun ikke trækker vejret igen...
Hun ender med at kunne hoste igennem lidt ad gangen, og hoster også noget blod.
Det var så voldsom en oplevelse og forskrækkelse, at det er meget, meget svært at få ud af kroppen og hovedet igen.

Dernæst får jeg en mail fra det sted, jeg har søgt arbejde, at de har ansat en anden. Jeg kan sådan set godt leve med, at jeg ikke fik arbejdet. Min bekymring går mere på to punkter: 1) nu skal jeg op på hesten igen og være job-søgende - og hvem ved hvornår der dukker noget op, og hvornår arbejdsformidlingen sætter mig kniven for struben. 2) tænk nu hvis den rigtige stilling bare ikke dukker op, nu mens jeg venter på den?

Alt er virkelig, virkelig dumt, og jeg har, uden at jeg laver den mindste sjov, lyst til at lave en Maude - at gå i seng, trække dynen op over hovedet - og måske også tude lidt.