I lufthavnen

Søndag var vi i lufthavnen for at sende mine forældre afsted til Thailand. Ida faldt i søvn på vej derud, og sov som en sten, da vi tog hende ud af autostolen. Hun nåede at skifte arm tre gange på en god halv time, inden hun vågnede - lige i tide til at komme til sig selv for at vinke til mormor og morfar (det er svært at se på billedet, men de er på vej op ad trappen).

Efter vi havde vinket, kørte vi en tur for at finde et sted, hvor vi kunne se flyene lette og lande. Det skulle være sværere at finde et først antaget. Vi fandt et sted, men det var ikke rigtig godt. Næste gang må vi sørge for, inden vi tager afsted, at undersøge, hvor det der udkigspost-agtige sted er, hvor der også er en pølsevogn og en isbod (ikke at dette er et must, når vi skal se på fly, men alle vi snakker med siger "nårh, det er der, hvor der også er en isbod/pølsevogn...").

Vi skal til lufthavnen igen om 2 uger, så hvis vi er smarte, kører vi hjemmefra i god tid og finder det rigtige sted at se flyvemaskiner fra. Og så skal vi klæde os godt på - det var hundekoldt og blæste igår, da vi kiggede på de par fly, der lettede, og Idas lille næsetip blev helt rød.

Nu snakker vi med Ida om, at mormor og morfar er ude at flyve. "Flyvemaskine, morfar", siger Ida. "Og mormor", siger vi. "Og morfar!" siger Ida - ja, morfar er et hit!