Det er keeedeligt

Det er keeedeligt at søge arbejde. Hvor bruger jeg dog lang tid på det. For noget tid siden sagde en af vores naboer, at man næsten ikke kan være i arbejde og søge job samtidig, da jobsøgning er så tidskrævende. Jeg tænkte, at at hun da vist overdrev en kende. Men nu er jeg altså tilbøjelig til at give hende ret.

Jeg bruger timer ved computeren. Leder efter stillinger, læser job-opslag for derefter enten at droppe det eller ringe det pågældende sted hen for at høre nærmere.
Og det er godt nok ikke mange steder, der "taler til mig". Langt de fleste stillinger er på for mange timer, og så er de opgivet på forhånd. Ellers lyder det for kedeligt, mærkeligt eller uinteressant.
Jeg er også kræsen, det ved jeg godt, men arbejde skal altså være noget man gider, og især når nu jeg faktisk allerhelst var hjemmegående.

Apropos hjemmegående, så snakkede jeg lige med en mor i Idas vuggestue. Jeg spurgte hende, hvad hun laver, arbejdsmæssigt, siden hun altid kan bringe sent og aflevere tidligt. "Jeg er hjemmegående", lød svaret. Jeg er sikker på, min ansigtskulør var absolut æblegrøn af bar misundelse. Det ville jeg SÅ gerne.

I mandags var jeg på besøg i et børnehus i Birkerød. Sådan set et godt hus, og et sted, mit barn godt måtte være, mens jeg var på arbejde (altid en god målestok) - men ikke noget for mig.
Nu har jeg så aftalt møde med en vuggestue i Farum, som jeg skal besøge på tirsdag.

Og så har jeg lige taget chancen og ringet på en lægesekretærstilling. Hun var meget sød, hende jeg talte med, og sagde at de sidste tre, hun havde ansat ikke var uddannede lægesekretærer, og at hun derfor denne gang gerne ville have en, der var uddannet. Æv! Jeg blev dog ved at forsøge at sælge mig selv, og til sidst sagde hun, at jeg kunne maile mit telefonnummer. Men måske sagde hun det bare, så hun kunne slippe af med mig? Mens jeg sad der og punkede hende, tænkte jeg, at jeg måske ville gøre det meget godt som en af de der emsige avissælgere, der altid ringer midt i spisetiden! Nåmen, jeg tror nu overhovedet ikke på, der kommer noget ud af det. Desværre.