17 oktober 2006

Blablablabla

Nej, hvor vi snakker herhjemme! Vi snakker om min arbejdssituation. Og vi snakker om Thomas' arbejdsituation. Vi snakkersnakkersnakkersnakker. Så vi bliver helt trætte i hovedet.

Jeg er jo ved at søge, og det i sig selv er jo nærmest et fuldtidsarbejde.

Og Thomas er slet ikke glad for sit nye arbejde, og er på vej ud af børnehuset, helst inden for overskuelig tid. Det betyder, at han jo faktisk også er job-søgende. Og meget forvirret oveni. Han er træt af at være pædagog i en daginstitution, men ved på den anden side heller ikke rigtigt, havd han ellers skulle. Han snakker bla. om postbud, nattevagt eller souschef i en institution.

Men hvad han gør, har jo også betydning for, hvad jeg skal. Pengene skal jo til huse. Allerhelst ville jeg jo gerne arbejde ca. 25 timer om ugen, men hellere endnu vil jeg, at Thomas ikke har det skidt med at gå på arbejde. Og så kan det godt ske, jeg må arbejde 30 timer om ugen i stedet. Ikke at jeg synes, det er det bedste i verden, men det er i hvert fald bedre, end at Thomas ikke er glad.

Og lige nu mens jeg skriver dette, har Thomas ringet og fortalt, at han netop har ringet på en nattevagt-stilling, hvor han skal til samtale imorgen! Vildt, mand! Så kommer vi sandsynligvis lidt nærmere en afklaring om vores job-situation - på den ene eller anden måde - og det trænger vi til.

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Åhh ja, det er belastende med den slags usikkerhed. For arbejdslivet fylder jo en hel del af ens hverdag. Ligesom det tærer meget på ressourcerne at have en usikker boligsituation, fordi det skaber angst/usikkerhed/eksistentiel krise ikke at vide, hvad fremtiden bringer.
Det eneste positive jeg har at bibringe er, at situationen på et tidspunkt er løst, og at I så igen får ro på jeres liv.
Knus
A-T

Pia sagde ...

Spændende for jer hvad I finder ud af omkring jeres jobs. Og dejligt at høre at Ida bare er glad for sin vuggestue.

Og det er ikke rart ikke at være glad for sit arbejde. Det har jeg prøvet, og hvor var det bare en lettelse, da jeg ikke havde det arbejde mere. Så var det ligesom om verden blev helt nemmere at overskue!
Håber snart at der bliver fundet en løsning for jer!

Hilsen Pia