04 oktober 2006

Blandede tanker

Vil egentlig gerne skrive lidt, men er så træt. Både i min krop og i mine tanker. Der er sket meget de sidste par dage. Jeg tænker, prøver at finde løsninger, forsøger at lade være at blive alt for ked af det eller i dårligt humør.

Måske jeg bare skal starte fra en ende af.

Skoldkopperne - der desværre aldrig blev til noget. Æv. Havde godt nok ellers håbet.

Møde på arbejdsformidlingen i Hillerød igår. Havde indstillet mig positivt, tænkte at hun da vel ikke var imod mig. Hvor dum har man lov at være?? Hun var da imod mig! Bare ærgerligt, Sonny-boy, du er pædagog, så du finder bare et job eller vi skal komme efter dig, mente hun. Føler mig nu igen meget presset. Æv igen.

Købte nye bodyer til Ida. For små, viste det sig, så jeg måtte en tur til Hillerød igen idag for at bytte dem. Fik dem heldigvis i den rigtige størrelse . Opdagede så en plet på den ene, da vi kom hjem. Æv-æv. Gider ikke bytte den igen!

Kom hen til en butik, hvortil jeg har et tilgodebevis, og som nu åbenbart holder ophørsudsalg. Så jeg skal have brugt det tilgodebevis i en vældig fart. Men selvfølgelig havde jeg ikke taget beviset med. Så jeg fik lov at sætte nogle glas til side, men jeg skal hente dem imorgen. Det vil sige, at jeg skal til Hillerød imorgen igen - for 3. gang på 3. dage. 3 x æv.
Og så bliver jeg faktisk lidt sur over, at jeg er tvunget til at bruge pengene hos dem (kunne ikke få pengene tilbage dengang jeg fortrød mit køb i butikken), og nu endda med turbo på, mens der stadig er nogle gode ting tilbage. Det positive var dog, at de havde nogle glas, jeg har ønsket mig, og at alt er til 50%.

Forældremøde i Idas vuggestue igår aftes. Det var godt. Sjovt at være på "den anden side" af mødet. Det plejer jo ellers at være mig, der er personale til den slags møder. Så det var sjovt at opleve det som forælder. Det var et godt møde, hvor der blandt andet deltog to ergoterapeuter. Vi skulle selv ud at være aktive - det HADER jeg! Jeg fik tegnet stjerner, trukket tov og fik bold-massage. Og det var selvfølgelig ret sjovt! Det der bold-massage - uha, det var dejligt! Jeg må have fat i sådan en bold, så vi kan give Ida noget bold-massage.

Idag har jeg brugt meget lang tid på at læse stillingsannoncer og ringe lidt rundt. Finder noget, men ved ikke rigtigt alligevel. Der er bare ikke det helt rigtige lige nu. Så kunne jeg jo tage noget midlertidigt, indtil det rigtige dukker op, men hvad? Jeg tænker og tænker og tænker. Og nu er jeg så træt.

Så nu smider jeg mig i sofaen og skal bare slå hjernen helt fra og se Desperate Housewives og Vild med dans-halløj. Har taget chokolade-muffins med hindbær ud af fryseren. Trænger til at slappe helt af. Og komme ordentlig tid i seng.

2 kommentarer:

Pia sagde ...

Hej Pernille!
Ønsker dig bare en masse held og lykke med jobsøgningen. Håber og krydser fingre for, at du finder det helt rigtige.

Og ellers må du bare have en rigtig god aften med fjernsyn! Uhm, muffins. Måske jeg også snart skal have gang i at bage sådan nogle!!
Hilsen og et cyperknus herfra det midtjydske!

Anonym sagde ...

Nå, for søren! Det er jeg oprigtigt ked af at høre; altså at hun var sådan en snotabe, hende AF-damen. Men det er vel hendes job, når jeg tænker mig om. Øv, øv, ØV!

Jeg tror, at jeg skal lade være med at gøre mig klog på AF og deres programmer fremover! :o(

Ja, det er skægt at være på den anden side, ikke? Sætter tingene i et nyt perspektiv. Lyder interessant med indslagene på mødet.

Det lyder ellers lækkert med de der muffins - chokolade og hindbær!! Mums.

Stort kram
Ann-Therese