Stort

Vi var til lucia i Idas børnehave idag. Og det var en fantastisk dejlig oplevelse. For det er så stort at opleve sit barn gøre noget, som man faktisk ikke vidste, om hun havde mod på.

Men da vi kom i børnehaven, strøg Ida ind på omklædnings-stuen, og vi så hende ikke igen, før alle de søde lucia-børn kom i optog gennem den mørklagte børnehave med lys i hænderne. Der gik hun lige så fint, med sin gode veninde i hånden og sang så fint med. Det havde vi ikke forventet, at hun ville have mod på, men det havde hun.

Da optoget sluttede, skulle lucia-børnene synge for alle de fremmødte forældre. Ida kom uheldigvis til at stå lidt fremme i forhold til de fleste andre børn, hvilket hun tydeligvis ikke havde lyst til, og hun forsøgte at få en plads inde mellem de andre børn. Men da det ikke lod sig gøre, accepterede hun meget hurtigt at stå, hvor hun stod, og sang fint med på alle sangene. Hun kunne lige så godt have gjort det modsatte, og jeg synes, hun var så sej.

Jeg var så stolt, så stolt af min modige og dejlige datter. Min helt egen lucia-engel.