21 december 2009

Juleguf

Juleguf er altid godt, hvis man spørger en sukkergris som mig. Ikke mindst når det indholder feks. både kakao og marcipan. Uhmm, jeg elsker bare marcipan. Så da jeg fandt denne opskrift på havregrynskugler med marcipan, måtte det prøves. Resultatet er slet ikke dårligt. Det har ben at gå på, det gode juleguf.


Havregrynskugler med marcipan

Ca. 30 stk.

100 g. marcipan, 85 g. havregryn, 3 spsk. kakao, 1½ dl. flormelis, 2 spsk. vand, 2 spsk romessens, 3 tsk. oliemargarine.

- Ælt alle ingredienserne sammen. Massen skal være fugtig uden at være våd og klistret. Er den for tør, kan man tilsætte nogle dråber vand. Hvis den bliver for klistret, kan man tilsætte lidt havregryn.

- Rul kugler i den ønskede størrelse. Kuglerne skal trykkes lidt for at holde sammen.

- Opbevares i en lufttæt beholder, gerne i køleskab.
Pas på små og store lækkermunde!

Ingen kommentarer: