Klara øver sig mere og mere i at komme op på alle fire. Det er svært for hende, da vi har glatte trægulve i hele huset, og hendes ben glider, men på diverse lege- og pyntetæpper går det bedre. Hun kan dog ikke holde stillingen ret længe, det er tydeligvis hårdt for hende endnu. Her til aften var jeg dog heldig at fange hende i et stærkt øjeblik.
Og Ida? Hun har fået nyt mini-anlæg på værelset. Det er hun meget glad for, for nu kan hun rigtigt skrue op for musikken, hvilket hun synes er skønt. Og så bliver der danset og sunget. Især Aquas "Aquarium"-album hører hun for fulde gardiner. Og for tiden er hun faldet for Nik og Jay.
Jeg tænker på, om vi fortryder de højttalere inde hos hende... Der er godt nok knald på :o)
2 kommentarer:
Hæhæ, Ida hygger sig da rigtig, hva'?
Hvor er Klara vel nok dygtig med den lille krop. Imponerende!
Thumbs up til dine dygtige piger.
Knus
A-T
Tak, tak. Ja, de er for dejlige! :o)
Knus,
Pernille.
Send en kommentar