Jeg bryder mig aldrig om, at ferie og dermed frihed slutter. Bla. det trykker mig lidt idag. Men jeg er glad for, at den stilling, jeg skal tilbage til, er noget, jeg kan holde ud at skulle. Jeg skal stadig være i min vuggestue, men i min gamle støttepædagog-stilling på specialstuen. Godt nok kun i et barselsvikariat indtil marts/april, men med gode arbejdstider, godt miljø og søde kolleger.
Idag var det vigtigt for mig, at vi kom ud af huset. På tur, ud at se noget, få opmærksomheden væk fra, at i morgen begynder hverdagen igen.
Så vi tog en tur i Zoo. Da vi ankom, var himlen temmelig grå, men som timerne gik, blev vejret helt utroligt varmt og dejligt. Vi så en masse dyr, spiste en sidste ferie-is og hørte om slanger på plænen.
(Det er mig med hestehalen og med Ida - som har min kasket på - på skødet) Vi var også en tur oppe i Zoo-tårnet, det har jeg aldrig prøvet før. På vej op ad den lange trappe svigtede modet mig noget - hvad er der med mig og højder efterhånden?? Bryder mig ikke engang om at stå på en almindelig stige! Tsk, tsk.
Nåmen, flot var det.

Og nu skal jeg have en kop the, inden jeg kryber under dynen, for at være frisk og veludhvilet til første arbejdsdag imorgen. Suk.
4 kommentarer:
Kl. er 10. Første arbejdsdag er i gang her. Nok også hos dig. God dag til os to. Kh Pia Maria
Klokken er 16.55 her hos mig nu og arbejdsdagen er forlængst overstået. Den var fin og heldigvis ret kort. Håber du kom godt igennem din første dag.
Og nu skal der snart bages pandekager!
Knus.
Vidste altså slet ikke, at du skiftede stilling!? Har jeg sovet i timen? Men det lyder da meget bedre end på den gamle stue.
Det er altid lidt underligt, når ferien er slut. Ferie er jo sådan noget, som man så let vænner sig til at have, ik?
Knus
A-T
Ann-Therese: Jo til det med ferien. Og man har ALTID en uge for lidt - uanset hvor meget ferie man så end har holdt! :o)
Og nej, du har ikke sovet i timen. Jeg har skrevet om, at jeg var gået over til at være vikar, men det med, at jeg er gået ind i min gamle stilling - dog som et barselsvikariat - er noget som ligesom bare lige så stille er blevet, og som jeg har det rigtig godt med. Måske jeg lige skulle lade et par ord falde om det i et indlæg ved snarlig lejlighed.
Knus.
Send en kommentar