I cirkus

Forleden var vi i cirkus. Det var det lille Cirkus Arli, der lagde vejen forbi vores by, og vi syntes, det var det helt rigtige cirkus at besøge med Ida, når nu det var første gang, hun skulle i cirkus.

Cirkus Arli er et godt lille cirkus, med numre, der passer til det yngste publikum. Der var dresserede katte, damer i glimtende kostumer, folk på rulleskøjter, klovne og (imponerende) dresserede duer. Ida var solgt til stanglakrids, og var til vores overraskelse helt med på at tælle ned fra 10 (!) og råbe "JAAAA" og den slags, når cirkusdirektøren eller klovnen havde brug for hjælp til det. Hun fik klappet og grinet og måbet.I pausen fik vi købt popcorn og snakket med den halve by. Nå man bor i sådan et lille samfund, som vi gør, er der altid mange, man kender, til den slags arrangementer.

Og så var Idas idol, Sigurd Barrett (fra Sigurds bjørnetime forstås) også i cirkus med sin familie. Han prøvede at nedtone sin tilstedeværelse ved først at komme ind, når lyset var slukket, men børn er jo så dejligt opmærksomme og udiskrete, så det gik ikke ubemærket hen, at han var der. Ida opdagede dog ikke noget, og vi sagde det ikke til hende. Manden skal jo også have lov at være i cirkus med sin familie.
Men da vi kom ud af teltet som nogle af de sidste, stod Sigurd og talte med cirkusdirektøren, og Ida så ham naturligvis (ikke meget går nemlig den unge dames næse forbi!). Vi var ellers gået forbi, men Ida ville så gerne hilse på ham. Vi sagde til hende, at hun gerne måtte gå hen at sige hej, men regnede ikke med, at hun havde lyst til at gøre det selv - men det havde hun! Sigurd så hende desværre ikke, så jeg måtte have hende i hånden og gå med hende hen, men så fik hun også trykket Sigurd grundigt i hånden.

En virkelig dejlig aften havde vi alle tre.