Vi var så heldige, at Tivolis Big Band spillede på plænen i Tivoli, da vi kom forbi der i løbet af aftenen igår. Jeg har en meget musikalsk mand, og vist også en datter af slagsen. Flere gange har hun fået sagt noget om musik, eller lever sig ind i musik på en måde, hvor vi tænker, at hun har noget med musik i årerne. Og så gør det jo heller ikke noget, at Sigurd Barrett leverer musik i børnehøjde.
Ida ville meget gerne lytte til musikken - faktisk ville hun hellere det end en tur i karusellen, lige på det tidspubkt. Vi stod og lyttede, og da jeg kiggede på Ida, så hun så opmærksom ud. Jeg måtte da spørge hende:
"Hvad synes du, er det bedste ved musikken?"
Og Ida svarede uden at tøve:
"Det er det, at de spiller jazz."
Tænk, det kunne hun høre! Og formulere! Hun er altså kun godt 3½ år! Vi måtte bare kigge på hinanden, helt benovede og stolte var vi.
2 kommentarer:
Ja, Sigurd styrer bare! Når han kan gøre vores små 3½-årige så kloge på musik og genrer. Og ikke mindst bidrage til deres glæde ved musikken. For selv vi har spillet en del musik for Louis, så har Sigurd Barrett altså haft en finger med i spillet.
Er det også det du mener med dit indlæg?
Knus
A-T
Ja, jeg mener bestemt også, at Sigurd forstår at servere og formidle musikken - glæden ved musikken og noget forståelse af den - så børnene virkelig kan bruge det til noget. Det er da helt sikkert udsendelserne med Sigurd og big bandet på Jazz-øen, der har lært Ida om jazz.
Og så mener jeg faktisk også, at jeg tror, Ida har et talent for noget med musik. Du kender sikkert også til teorien om de forskellige intelligenser, og jeg tror Ida har noget musisk intelligens.
Knus,
Pernille.
Send en kommentar