Vi fik sagt farvel til det gamle, med de tårer der nu måtte fældes derved, og er landet på begge ben i det nye. Her er dejligt, her i vores nye sted. Og rodet! Uh, det kan jeg ikke fordrage. Ting, der skal på plads. Andre ting, der skal flyttes før førstnævnte kan komme videre. Ting, der skal placeres i/på ting, vi endnu ikke har købt. Gardiner, der ikke fås i de rigtige mål. De flotte, ny-ordnede gulve, der driller. Og så videre. Kunne jeg trylle, så tryllede jeg os i orden på et splitsekund, så kunne vi have ro i sjælen. Men vi må tage den tid, det tager. Det skal vi lige have overbevist os selv om, men vi er nødt til at køre lidt ned i gear, for ellers går vi død på det sidste ryk, der endnu mangler at tages. Især jeg har det nok sådan. Og nu har vi ferie, og det skal virkelig føles som ferie. Og nydes.
***
Her til aften har vi kørt mine forældre til lufthavnen. Vi gjorde en tur ud af det, og da det var efter aftensmaden, vi skulle køre, klædte vi Ida i nattøjet, børstede hendes tænder, fandt et sovedyr og pakkede dynen, så hun kunne lukke øjnene på hjemvejen.
Da vi - med en meget stille pige, der ikke brød sig om at vinke farvel til sin mormor og morfar - havde taget afsked, kørte vi ud og så lidt på flyene, der landede. Sidst vi var der, var der næsten ingen fly, men her til aften kom de flyvende ind lige efter hinanden. Vi stod på et tidspunkt lige ud for landingsbanen, så flyene kom ind direkte over os.
Hold da op, hvor sådan nogle fly larmer - jeg kan næsten mærke det i ørerne endnu. Men det var fascinerende at se flyene komme ind i en lind strøm, og fantasere om, hvor de mon havde været. Besøget i lufthavnen gav mig endnu mere lyst til at rejse et varmt sted hen med Ida. Hun er så stor nu, og det ville være en fornøjelse at have hende med ud at rejse. Men det må vist blive en anden gang. Denne ferie skal nydes i haven og med diverse udflugter i en mindre eller større radius af den nye matrikel. Og det bliver SÅ dejligt!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar